ARTS
 

Skiftetid hos LV-Motorsport

 
20/10/05 - Sæsonen 2005 er lige overstået for LV-Motorsport, samt de øvrige deltagere i DTC klassen, men allerede nu arbejdes der på forberedelserne til 2006 sæsonen.

Det har længe været kendt at, Klaus Verner ville stoppe som aktiv kører efter denne sæson, og derfor skal teamet nu finde en afløser for ham.
Det er dog ikke kun Klaus der bliver 'udskiftet', teamet har også sat raceren Klaus kørte i denne sæson til salg.


(Foto: Motorsporten.dk)

Det er dog sportsdirektør Lars Vendelbos plan, at LV-Motorsport også i 2006 sæsonen stiller op i DTC serien med to biler, så der bliver indkøbt en ny racer i stedet for den Klaus Verner kørte i år.

I og med Klaus stopper, så er teamet nu på udkig efter en passende afløser for ham til 2006 sæsonen.
Seriøse kørere kan allerede nu henvende sig til sportsdirektør Lars Vendelbo.
Det forventes at teamets anden kører fra denne sæson, David Falch, fortsætter hos LV-Motorsport næste sæson.


Hr. Nielsen


Copyright 2001-2009, LV-Motorsport og Motorsporten.dk.