Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Mikkel O. Pedersen: ”Det går den rigtige vej”

FIA WEC 
08/05/24 

World Endurance ChampionshipI weekenden deltager Mikkel O. Pedersen i tredje afdeling af VM for sportsvogne
 

Mikkel O. Pedersen håber på bedre held, når han på den belgiske Spa-Francorchamps-bane i weekenden deltager i tredje afdeling af VM for sportsvogne – FIA World Endurance Championship. Den forrige afdeling på Imola var nemlig noget af en skuffelse for ham.

”Allerede i det første stint blev min teamkammerat Giorgio Roda ramt, og selv om mekanikerne forsøgte at reparere Mustangen, faldt bilens diffuser af, fordi beslagene var ødelagte,” fortæller racerkøreren fra Struer. ”Vi brugte resten af løbet som en test. Jeg fik sat en bedre tid end vores søsterbil, inden jeg blev kaldt i pit, og det var fint at få et par hurtige omgange.”


Mikkel O. Pedersen har fuldt fokus på Spa-Francorchamps-banen, hvor han har kørt mange løb.
(Foto: Ford)

Nu gælder det så Spa-Francorchamps, der med sine mange højdeforskelle er en af de mest udfordrende baner på årets VM-kalender.

”Vores topfart i Mustangen er fin, og det vil være mærkeligt andet, for vi har en motor, som uden restriktor kan levere 800 hestekræfter, men så mange har vi ikke grundet bilens Balance of Performance, der begrænser effekten,” forklarer Mikkel O. Pedersen. Han vurderer, at den amerikanske sportsvogn vil være bedst på banens langsider.

”Den har en god vægtfordeling, men dens styreudslag er meget mere følsom, end hvad jeg har været vant til, og så kan den krævende Eau Rouge-kombination godt være lidt kritisk. Men det finder vi ud af, når vi første gang kører op over bakken… Kommer du ind i Eau Rouge med 220-230 km/t, drejer den helt vildt, men så går den pludselig fra overstyring til understyring. Den er ikke optimal på vejgrebet ud af svingene, men selv om vi havde problemer på Imola, fandt vi noget fart der, så vi var hurtigere end i Qatar. Det går den rigtige vej, og det handler om, at vi får bilen klar til Le Mans.”


Proton Competitions Ford Mustang har masser af topfart.
(Foto: Ford)

Siden sin sidste VM-start har Mikkel O. Pedersen haft travlt med sit eget racerteam.

”Umiddelbart efter Imola tog teamet til Gelleråsen i Sverige, hvor vi havde test og rollout af de nye biler, som vi indsætter i Porsche Carrera Cup Scandinavia,” fortæller han. ”Derefter gjaldt det en tur til Spa-banen, hvor jeg holdt trackday for mine sponsorer, og da vi kom hjem derfra, gjaldt det så første runde af Porsche Carrera Cup Scandinavia, hvor Jan Engelbrecht og Kasper Søholm gjorde det rigtig godt.”

Mikkel O. Pedersen Presse


Læs mere om:
  • Mikkel O. Pedersen
  • Imola
  • Spa-Francorchamps
  • 21/04/24 - Imola - FIA WEC - FIA VM
  • 11/05/24 - Spa-Francorchamps - FIA WEC - FIA VM
  •