Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Danskerbil på pole i Qatar!

FIA WEC 
01/03/24 

World Endurance ChampionshipEfter en afsindig spændende Hyperpole kunne Michael Christensen glæde sig over at danskerens nye makker, australieren Matt Campbell, satte Porsche # 5 på pole position forud for åbningsløbet i WEC lørdag i Qatar.
 

Som så meget andet i år er der også sket ændringer, så tidskørslerne nu tager form som en ”shoot-out” blandt de ti hurtigste efter en indledende kvalifikation hvor alle deltager.

Efter første runde af kvalifikationen for Hypercar var alle fire danskerbiler videre til den afgørende Hyperpole, der afgør startrækkefølgen for top-10. Dog var ingen af danskerne bag rattet.

De tre andre danskere i Hypercar-klassen kunne også glæde sig over et godt udgangspunkt, med Nicklas Nielsens Ferrari # 50 fjerdehurtigst, og Mikkel Jensens Peugeot # 93 på sjettepladsen. Oliver Rasmussens holdkammerat, den tidligere F1-verdensmester Jenson Button, kvalificerede den privatanmeldte Jota-Porsche # 38 på niendepladsen.

I GT kvalificerede Marco Sørensens makker bilen på en fjerdeplads, mens Sarah Bovy kvalificerede Michelle Gattings bil som sekser. Et udmærket udgangspunkt for begge, mens Mikkel O Pedersens nye Ford Mustang ikke nåede slutfasen.
Pole i klassen gik til en Corvette.

Løbet kan følges Live på Eurosport 2/Discovery+ lørdag fra kl. 8.30 frem til 19.30. Inden da kan man finde optakt og se interviews med flere af de danske deltagere på www.eurosport.dk og facebook.com/EurosportDK
Hør mere fra Nicklas Nielsen og Michelle Gatting, samt et ”behind the scenes” interview med racermekaniker Stefan Bendix.

Bo Baltzer Nielsen
BBN Consult


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Losail Circuit
  • 02/03/24 - Losail Circuit - FIA WEC - FIA VM
  • Sæsonstart i WEC og F1
  •