Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Touring Car Racing Denmark

Svenskerne går til angreb i TCR Denmark

TCR Denmark 
16/06/23 

TCR DenmarkIkke mindre end to svenske teams og tre kørere har meldt deres ankomst i TCR Denmark i år, og alle er de kommet for at tage pokaler fra danskerne.
 

Auto Lounge Racing havde farten med sig ved årets første løb, hvor STCC-stjernen Kevin Engman tog sin første heatsejr i race 2, mens han sluttede lige bag teamkammerat Jan Magnussen i finaleheatet. Deres placeringer var nok til at sikre de forreste pladser i både mesterskabet for kørere såvel som teams.

I weekendens løb får de svenske Auto Lounge Racing-kørere gavn af Jan Magnussens mangeårige erfaring fra de danske baner, når der køres på Ring Djursland. Den bakkede racerbane har ingen testmuligheder i løbet af sæsonen, så det bliver lige på og hårdt for kørerne, når træningen starter lørdag morgen.

Auto Lounge skal dog ikke tage noget for givet, når de sammen med resten af feltet tager hul på årets anden løbsweekend. For ser man bort fra de helt oplagte konkurrenter fra GMB Motorsport og Green-Development, Kasper H. Jensen, Gustav Birch og Nicolai Sylvest, så er der et andet svensk team, som har høje ambitioner i det danske mesterskab.

Sidste års to'er i teamsmesterskabet, TPR Motorsport, har skruet op for både ambitioner og antallet af kørere i teamet. Fordelt på to Honda Civic Type-R og to Audi RS 3 LMS har teamchef Toni Persic kørere fra tre nationaliteter klar til at jagte mesterskabet.

Mest velkendt er nok det tyske søskendepar, Michelle og Mike Halder, som har flere års erfaring fra andre europæiske TCR-mesterskaber med sig. Ikke desto mindre er der også svensk islæt i teamet i form af Anton Bergström, der har udviklet sig sammen med resten af teamet siden 2020. Den danske TCR-debutant, Kevin Brandsborg, er kommet til teamet som vinder af DS3 Cup-mesterskabet og leverede en flot indsats i sit første løb på FDM Jyllandsringen.

Kan de stærke svenske kørere og teams fortsætte deres indtog på de danske baner? Det finder vi ud af i denne weekend.

Se landskampen direkte på DRTV

Du kan se med, når de tre løb i TCR Denmark køres søndag. Du skal bare downloade DRTV-app'en på din smartphone eller tablet - alternativt kan du streame løbene direkte på www.drtv.dk. Udsendelserne er ikke geoblokeret og kan derfor ses uanset hvor i verden, du befinder dig.

Sendeplan søndag d. 18. juni

11.15: Race 1
14.00: Race 2
15.00: Race 3

TCR Denmark

Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 18/06/23 - Ring Djursland - TCR Denmark
  •