Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Touring Car Racing Denmark

Kan Magnussen holde sig i front på Ring Djursland?

TCR Denmark 
15/06/23 

TCR DenmarkI weekenden lægger Ring Djursland asfalt til anden afdeling af TCR Denmark, og der er lagt i ovnen til et brag af en racerweekend.
 

Da første afdeling blev kørt på FDM Jyllandsringen var der tre forskellige vindere af de tre heat; Kasper H. Jensen havde været stærk fra starten af weekenden og tog den første heatsejr, mens svenske Kevin Engman tog sin første sejr i det midterste heat. Finaleheatet tog Jan Magnussen sig af med Engman lige i bagkofangeren.

Af samme grund er mesterskabsstillingen også meget tæt, og selvom sæsonen kun lige er gået i gang, kan vi se frem til tætte fights på Danmarks korteste og mest kuperede racerbane.

Den tredobbelte TCR-mester, Kasper H. Jensen, faldt bagud i stillingen med to svære heats, og den hurtige kører fra GMB Motorsport vil forventeligt kæmpe hårdt for at kompensere for den svære sæsonstart. Historisk set er Honda Civic-raceren ikke stærk på Ring Djursland, så østjyden får sit at se til, hvis han skal indhente de 20 point, som der er mellem ham og Jan Magnussen.


(Foto: TCR-Denmark)

Magnussen: Fra Le Mans med ild i øjnene

Jan Magnussen ankommer til Ring Djursland som mesterskabsførende. Et enkelt point adskiller ham fra teamkammeraten fra Auto Lounge Racing, svenske Kevin Engman. Netop hjemvendt efter et skuffende 24 timers Le Mans vil Jan være opsat på at få et godt resultat og holde fast i føringen, mens Engman ikke tidligere har været på Ring Djursland og derfor kommer til at bruge tid på at lære banen at kende.

Feltets anden Le Mans-kører, Gustav Birch, fik en flot start på TCR Denmark og er nummer tre i den samlede stilling, men der skal kæmpes hårdt i de djurslandske bakker, hvis placeringen skal forbedres.

En anden kører, som med garanti har høje ambitioner for weekenden, er Nicolai Sylvest. Sidste års mesterskabskandidat havde en hård start på sæsonen og er i skrivende stund på tiendepladsen i mesterskabet. Cupra-køreren har ikke plads til fejl eller tekniske problemer, hvis han skal indhente de førende i klassen.

Mærkernes kamp

Fem konstruktører er med i TCR Denmark i år, og det ser ud til at kampen bliver tæt. Efter det første løb står Audi, Cupra og Honda lige med hver 13 point, mens Hyundai og Alfa Romeo har henholdsvis 6 og 3 point.

Mike Halder kæmpede en kamp for at lære sin nye Audi RS 3 LMS at kende ved Åbningsløbet og var ikke i samme tempo, som tyskeren lagde for dagen i fjor. Til gengæld var både Nicolai Sylvest, Cupra, og Kasper H. Jensen, Honda, ramt af udfordringer, så bilmærkernes indbyrdes mesterskab kan meget vel se anderledes ud, når anden afdeling er overstået søndag eftermiddag.

Se TCR Denmark LIVE på DR1 og DRTV

Alle løb i TCR Denmark vises gratis på DR. Weekendens løb vises både på DR1 og streames på DRTV app og web-TV.

Sendeplan søndag d. 18. juni
11.15: Race 1 (www.drtv.dk og DRTV App)
14.00: Race 2 (www.drtv.dk, DRTV App samt DR1)
15.00: Race 3 ((www.drtv.dk, DRTV App samt DR1)

TCR Denmark

Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 18/06/23 - Ring Djursland - TCR Denmark
  •