Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

GT4 European Series

Tidsstraf, ekstra kilo og 8 sekunder ...

GT4 European Series 
04/07/19 

Mesterskabet rykker længere væk
Nicolaj Møller Madsen og teamet havde ellers store forventninger om en plads på podiet i Italien, men sådan skulle det ikke gå. En tidsstraf, for mange sekunder i et pitstop og nogle ekstra kilo i bilen er opskriften på en weekend, der ikke er forløbet som forventet.
 

Løbet på Misano Circuit blev den tredje i rækken, hvor den røde Audi R8 GT4 blev straffet med ekstra kilo inden qualifying, for så at få dem fjernet igen inden løbet. Her er teamet desværre allerede på bagkant, da de starter længere nede i feltet, end de gerne ville.

“Når vi i qualifying skal køre med ekstra vægt, så har vi ikke den samme speed som vores konkurrenter. Det betyder, at vi har kæmpet med at komme op igennem feltet, og derfor ikke får den startplacering, som vi gerne skulle have for at kæmpe med omkring podiepladser. Det er vildt frustrerende, fordi bilen normalt altid er hurtig på denne bane, og vi kender banen godt, og plejer ar kunne levere gode resultater her”, fortæller en tydelig frustreret Nicolaj.

I qualifying er teamet tvunget til at overpræstere for at være med i feltet, men det rakte kun til en P6 i klassen. Krydrer man det med et pitstop under selve løbet, der varer 8 sekunder for længe, så er podiepladsen så godt som væk. Teamet måtte nøjes med en fjerde plads, hvilket er godkendt, når man starter fra P9, men som ikke er tilfredsstillende, når man tager afsted for at vinde.

“Det var på alle måder en weekend, der ikke gik efter planen. Race 2 om søndagen starter jeg i bilen på en niende plads. Da jeg vil overhale nummer 7, laver jeg, ifølge mig selv, en fed overhaling indenom, hvor jeg bruger curben, og har måske i det der svarer til 0,1 sekund alle fire dæk på curben for at undgå kontakt med den anden bil. Det går derudaf, og jeg kører hurtigste første sektor, da der pludselig kommer en drive-thru straf, da man mener, at jeg har forladt banen og dermed vundet en placering. Den straf koster hele 42 sekunder. Det betyder, at vi slutter som nummer 8 i klassen, og mesterskabet ser nu mere og mere sort ud. Jeg er oprigtig talt skuffet over den måde, man vælger at håndtere tingene på”, forklarer Nicolaj.

Nu ser Nicolaj og teamet frem mod næste løb om to uger, der foregår på banen i Zandvoort i Holland. Her skal der hentes point, så de fortsat kan være med i kampen om topplaceringer i mesterskabet.

Race Club / Nicolaj Møller Madsen