Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Kampen om MASCOT DTC genoptages i weekenden

DTC 
06/06/19 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipTredje afdeling af mesterskabet afvikles på FDM Jyllandsringen
I weekenden vender deltagerne i MASCOT DTC tilbage til faste rammer. Efter en sæsonstart på udebane på Ring Knutstorp i Sydsverige og den årlige visit på gadebanen under Classic Race Aarhus gælder det nu Juniløbet på FDM Jyllandsringen, hvor den tredje af årets syv mesterskabsafdelinger køres.
 

I front for mesterskabet er den regerende mester Kasper H. Jensen. Han havde en flot sæsonstart i Sverige, men kunne ikke helt finde melodien ved Classic Race Aarhus, og han satser nu på at vende tilbage til fronten af feltet. Men kampen er hård. Dels møder Kasper H. Jensen konkurrence fra egne rækker i form af teamkammeraten Max Klinkby-Silver, dels vil folk som Ronnie Bremer og Michael Markussen presse ham.


Kasper H. Jensen ankommer til FDM Jyllandsringen med en føring på fem point foran Ronnie Bremer i MASCOT DTC
(Foto: Henning Smed Madsen)

Markussen blev toer sammenlagt i 2016-udgaven af MASCOT DTC, og han har i år etableret sit eget DTC-team. Ved Classic Race Aarhus led han af tekniske defekter og fik ikke det maksimale udbytte ud af afdelingen, men han vil helt sikkert være med fremme på banen ved Resenbro.

Ronnie Bremer er altid stærkt kørende. Ved Classic Race Aarhus vandt han tre af de otte kvalifikationsheat for klassen, mens han tog andenpladsen i finalen. Det betyder, at han nu blot er fem point efter den mesterskabsførende Kasper H. Jensen.

MASCOT DTC-klassen kommer på banen tre gange søndag på FDM Jyllandsringen. Klokken 11.15 startes det første af fire kvalifikationsheat, der kommer til at gå over syv intense omgange på FDM Jyllandsringens korte baneforløb. Klokken 15.30 gælder det så kvalifikationsheat 5-8 – som også køres på den korte bane – mens finalen over 12 omgange på den lange udgave af FDM Jyllandsringen starter klokken 16.40.

MASCOT DTC

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 09/06/19 - Jyllandsringen - DTC
  •