Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

BGTC

Frederik gør klar til årets største løb

British GT
Championship 

30/05/14 

Tredje afdeling af Protyre Motorsport Ginetta GT5 Challenge skal i weekenden afgøres på Silverstone-banen i England. Frederik Mortensen ser frem til en hård og spændende weekend på den britiske Formel 1-bane
 

- Jeg har godt nok kørt på noget af banen inden sæsonstart, da klassen holdt pressedag, men det er nok begrænset hvor meget jeg rent faktisk kan bruge det til. Heldigvis er der hele tre timers træning fredag, så jeg burde være helt parat til kvalifikationen lørdag.


Frederik glæder sig til at sidde i sin Ginetta G40-racer igen.
(Foto: Gripping Media ApS)

Efter den flotte podieplads ved sæsonens anden afdeling på Rockingham-banen indrømmer Fredensborg-køreren da også at der er kommet blod på tanden - til trods for at 2014 stadigvæk bare er et læreår:

- Selvfølgelig har jeg meget at lære endnu, og hver eneste bane vi kommer til er jo ny for mig, så det er begrænset hvor meget jeg kan tillade mig at sætte næsen op efter. Når det så er sagt, håber jeg at jeg kan blande mig i top 5 igen - så er jeg nemlig godt på vej!

Kampen i toppen af GT5-klassen er hård og til tider uretfærdig. Sidst satte en hårdfør konkurrent en stopper for Frederiks podiedrøm i weekendens sidste heat. Denne gang bliver konkurrencen skærpet: En af sidste års stærkeste kørere, Brad Bailey, vender tilbage til klassen.

- Brad er kendt for at være en erfaren og lynhurtig racerkører, og han har allerede to sæsoners erfaring med bilen. Det vil komme bag på mig hvis ikke han er blandt de fem hurtigste biler på banen, men jeg elsker konkurrence og glæder mig bare til at komme ud og køre med Century Motorsport igen!


Silverstone venter på Frederik Mortensen.
(Foto: Gripping Media ApS)

I sidste weekend var Frederik også i aktion. Her deltog han i et 12-timers gokartløb på Vandel Gokartbane tæt ved Billund. Formålet var at køre penge ind til Børnecancerfonden, og Frederik nød at være med til at gøre en forskel.

- Det er en god fornemmelse at have en god og hyggelig dag med andre mennesker og samtidig vide, at hver eneste omgang jeg har kørt på banen har tjent penge hjem til Børnecancerfonden. Det er ikke sidste gang, jeg deltager i den slags arrangementer, og jeg tænker også lidt på hvordan jeg selv kan gøre mere i den retning.

Frederik kører første løb i Protyre Motorsport Ginetta GT5 Challenge lørdag kl. 14.40 dansk tid. Facebooksiden vil blive løbende opdateret weekenden igennem.

Frederik Mortensen - www.frederikmortensen.dk

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Frederik Mortensen
  • Silverstone
  •