Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Road Racing

Over 50 klassiske motorcykler på Padborg Park

Road Racing 
28/05/14 

Motorcykler fra før verden gik af lave kan opleves på racerbanen
Motorcykler er en type køretøj, som alle har et forhold til, og det uanset om man selv er indehaver af en. I de ældre generationer var en motorcykel ofte det første motoriserede transportmiddel, som familien anskaffede sig, for det var først senere, at der blev råd til en bil. Derfor er der en helt speciel aura omkring de gamle motorcykler.
 

Netop gamle motorcykler vil man kunne opleve på Padborg Park i den kommende weekend, og det er vel at mærke gamle motorcykler, som vil blive anvendt fuldt ud. Padborg Park MC Prix bliver nemlig eneste arrangement på banen udelukkende for tohjulerne, og her vil intet mindre end 50 eksemplarer være klassiske motorcykler med tredive eller flere år på bagen.

På Padborg Park betyder det, at der bliver hele tre felter med klassiske motorcykler, som kører race, og stort set alle generationer vil være repræsenteret.


Japanske Suzukier i kamp mod britiske Nortoner. Det er noget af det, man vil kunne opleve på Padborg Park

Det er dels de nu sagnomspundne britiske mærker som BSA, Norton, Matchless og Royal Enfield, der var toneangivende i 50erne og ind i 60erne. Dels de gamle Honda-, Yamaha- og Suzuki-maskiner, som for snart 50 år siden revolutionerede ikke bare motorcykelsporten, men hele den tohjulede branche. Og der er både totaktere og firtaktere imellem, ligesom et helt felt vil være helliget de små 50 cm3-maskiner. Men hvis tror, at der blot er tale om modificerede knallerter, så kan du godt tro om. Godt nok bærer mange af dem navnet Kreidler, men der er reelt tale om motorcykler i beskeden skala, der kan skyde en endog meget høj fart.


Et felt vil på Padborg Park være forbeholdt de små 50 cm3-maskiner

Padborg Park MC Prix køres over to dage, hvor såvel lørdag som søndag indledes med træninger og tidtagninger, inden finalerne afvikles om eftermiddagen.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 01/06/14 - Padborg Park - Road Racing - DM
  •