Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car

FirstStop SSC lavede et flot show

Special Saloon 
07/05/14 

Padborg Park lagde i weekenden den 3.- 4. maj asfalt til nogle af Danmarks kraftigste og flotteste racerbiler da FirstStop SSC åbnede sæsonen. Det blev en aktion fyldt weekend, hvor flere teams måtte kæmpe en brav kamp for at gennemføre, og man fik virkelig set hvad man kan opnå med entusiasme og hårdt arbejde.
 


Feltet i FirstStop SSC er nok Danmarks flotteste og meste varierede felt af racerbiler
(Foto: Keld Dohm)

Weekenden absolut hurtigste mand var ikke overraskende Claus Christensen, der endte øverst på podiet i alle 3 heat, og også nåede at sætte ny banerekord i heat 2. Aquila’en gennem de år Claus Christensen har haft den løbende blevet forbedret og optimeret af både teamets egne mekanikkere og eksterne motor byggere. At det har båret frugt vidner Claus evne til at sætte nye banerekorder næsten hver gang han er ude og køre på de danske baner.


Claus Christensen lagde ikke skjul at han var glad for weekendens resultat
(Foto: Keld Dohm)

Selvom Claus var weekendens hurtigste mand, så er det en anden der efter weekenden fører det generelle klassement i FirstStop SSC, og det er feltets yngste mand, Mikkel O. Pedersen, der kører en Porsche 911 GT3. At det forholder sig sådan skyldes at der køres i flere divisioner i FirstStop SSC, og da der var flere deltagere i Mikkel’s S-GT division end der var i Claus’s SP division betyder det, at Mikkel’s to førstepladser og ene anden plads giver flere point end de 3 heatsejre til Claus.

En af dem der kunne have truet Mikkel’s føring er en anden af de unge kørere i klassen, nemlig sidste års mester Martin Vedel Mortensen. Martin vandt sin division i de 2 heat han gennemførte, og var han ikke udgået i heat 1, så kunne han have været i front ikke bare i SS2, men også i det generelle klassement. Føringen i SS2 og en andenplads i det generelle gik i stedet til Christian Vejby i den velkendte gule BMW E46.


Klassens yngste mand Mikkel O. Pedersen viste klasse og er lige nu førende i det generelle klassement
(Foto: Keld Dohm)

At engagement, vilje og gode fighteregenskaber er egenskaber der kendetegner klassens deltagere fik man i den grad oplevet i weekenden. I heat 1 kom Bjarne Mortensen ikke til start på grund af gearkasseproblemer, Andreas Kjærgård måtte udgå med en punktering og en ødelagt fælg, Christian Siepmann havde en utæthed i bremsesystemet, der tvang ham til at stoppe efter ganske få omgange, Martin Vedel Mortensen måtte udgå med en utæt køler, og Hans Hartman fik ødelagt bagtøjet på sin Mercedes. Alle 5 stillede til start igen til heat 2, med fuldt funktionsdygtige biler. Det viser bare at man ikke giver op, men derimod kæmper videre med alle midler, og der skal meget til for at man ikke stiller op igen.

Sæsonen er i gang for FirstStop SSC, og meget tyder på at det bliver en rigtig god sæson. Næste gang klassen skal ud og køre bliver på Ring Djursland den 31. maj – 1. juni, hvor du udover FirstStop SSC også kan opleve DEC, SuperCup, Citröen DS3, Formel Ford, 1600 Challenge og Legend Cup. Det tyder på endnu en flot weekend, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Hvis du har lyst til at se flere billeder så gå ind på www.specialsalooncar.dk hvor du kan finde et stort galleri fra weekenden.

FirstStop SSC, www.specialsalooncar.dk
Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 04/05/14 - Padborg Park - Special Saloon
  •