Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Endnu en Audi sejr i WEC

FIA WEC 
27/08/12 

World Endurance ChampionshipWorld Endurance løbet på Silverstone, der blev kørt i går blev en noget ensidig forestilling. Audi viste under træninger og kvalifikationen hvor skabet skulle står, og under løbet blev det aldrig rigtig spænding om hvem der skulle sejre. Det blev igen en sejr til Marcel Fässler, André Lotterer og Benoit Tréluyer, og fra at være en overraskelse da de for et par år siden vandt Le Mans, må vi erkende at de 3 på nuværende tidspunkt er det stærkeste Audi hold.
 

Tom Kristensen og Allan McNish blev nummer 3 i løbet i deres Audi R18 ultra, men desværre viser det ikke hele sandheden om hvor hurtig den bil er. Under sidste stint i den bil var det Tom Kristensen der var bag rattet, og han viste at den bil er hurtigere end Toyota’en, og han hentede mere end 1 sekund pr. omgang, men pitstop og safetycar gjorde at Toyota teamet med deres Toyota TS030 – Hybrid, kunne hente en lidt heldig 2. plads hjem.

I LMP1 klassen er der andet end hybrid biler, og i flokken af benzin biler stod kampen imellem Lola B12/60 Coupé – Toyota og HPD ARX 03a – Honda, altså en kamp imellem to store japanske bilfabrikker, og her var det Toyota der trak det længste strå, og det var her Andrea Belicchi og Harold Primat der var de hurtigste

LMP2 klassen der de seneste år har været domineret af Nissan motoren, blev igen vundet af en Nissan motor, men på anden pladsen HPD ARX 03b – Honda, så vi kan håbe på at det betyder at Nissan kan komme under pres fra nu af, således at hele LMP2 feltet ikke vil ende med en Nissan motor, med den risiko det kunne indebære.

Danske David Heinemeier Hansson havde ikke en fantastisk race dag på Silverstone i OAK Racings Morgan – Nissan. De endte i den tunge ende af feltet, og dette race må bare arkiveres som en dårlig oplevelse.

GTE klasserne er helt som forventet en rodet forestilling med alt for stor forskel på top og bund, og det vil give dårlige racerløb. Både biler og chauffører er af svingende kvalitet, og det er meget ærgerligt fordi GT racing kan være meget seværdig, men det betinger selvfølgeligt, at der er mange konkurrencedygtige biler.

Vinderen af GTE pro klassen blev Giancarlo Fisichella, Gianmaria Bruni i deres Ferrari F458 Italia og vinderen af GTE AM blev Piergiuseppe Perazzini, Marco Cioci og Matt Griffin også i en Ferrari F458 Italia

Næste løb køres i Sao Paolo den 15. september.


Læs mere om:
  • Silverstone
  • 25/08/12 - Silverstone - FIA WEC - FIA VM
  • Silverstone - Løbsresultat
  •