Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Copenhagen Historic Grand Prix

Gaderæs med udfordringer

CHGP 
13/08/11 

CHGPDen vestsjællandske racerkører fik ikke fuldt udbytte af racerløbet i de københavnske gader - men det gjorde publikum
 

Ambitionerne var ellers høje forud for den noget specielle løbsweekend, der blev afholdt i Fælledparken i forbindelse med Copenhagen Historic Grand Prix. Efter flere succesfulde løb med en stribe førstepladser som resultat, skulle der hentes flere point til mesterskabet.

Allerede i tidtagningen viste det sig dog at blive en større mundfuld end håbet. "Der var konstant gult flag rundt omkring på banen, så jeg kørte ikke 100% som jeg ellers ville have gjort", fortæller Mikkel, der ventede på at der skulle blive fri bane til at køre en hurtig omgang. "Den frie omgang kom aldrig, for tidtagningen blev kortet ned - og så måtte jeg nøjes med 4. hurtigste tid."


I Københavns gader blev der kæmpet om placeringerne
(Foto: Gripping Media)

En plads i anden startrække er dog ikke at kimse af, så det så stadigvæk lyst ud for løbene, hvoraf det første heat blev kørt lørdag eftermiddag.

"Jeg fik en elendig start, så jeg lå 5'er på vej ned mod første sving", husker Mikkel. "Der var en masse tumult på de første par omgange, hvor en af de forankørende endte på hovedet, så det gav lidt omgange bag safety car." Det lykkedes alligevel at avancere til en andenplads midt i løbet; en plads, der holdt til det ternede flag - kun slået med få sekunder af den professionelle Ronnie Bremer, som uden tvivl havde hjemmebanefordelen af at havde kørt på banen de seneste år, mens Mikkel efter kvalifikationen kun havde 13 minutters erfaring med banen.

Søndagens første heat var også præget af buler og skubberier - det kan Mikkel bevidne:

"På vej ned mod første sving ligger jeg tæt bag en forankørende, som jeg gør klar til at overhale. Men han trækker ud og lukker hullet - og bremser noget tidligere end jeg havde forventet. Jeg når ikke at undvige ham, men rammer ham i bagenden. Det i sig selv var ikke så slemt, men kørerne bag mig blev også overrasket over den tidlige nedbremsning, så jeg bliver ramt og skubbet op i ham foran. Det gav os begge en snurretur - og kort efter får jeg det sorte flag, altså en diskvalifikation fra løbet."


Mikkel C. Johansen ligger godt med i kampen om Legend Cars-mesterskabet
(Foto: Gripping Media)

"Jeg er i sagens natur ikke enig med dommerne, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at undgå en kollision - det var endda min egen teamkammerat - men det er ikke altid let at vurdere hvad der sker igennem en TV-skærm."

Diskvalifikationen betød, udover en masse tabte point, at Mikkel måtte starte på 8. pladsen til weekendens tredje og sidste heat. "Jeg fik arbejdet mig op til 4. pladsen allerede på første omgang, og derfra lykkedes det at kæmpe mig videre til tredjepladsen på sidste omgang efter en hård kamp med Jens Winther", fortæller Mikkel.

Set i bakspejlet har vestsjællænderen en formodning om, at han selv kunne have præsteret bedre og bilen weekenden igennem måske har manglet effekt. "Bilerne skal jo være helt ens, og alligevel kunne flere kørere trække fra mig på langsiderne", siger Mikkel. "Det må vi få tjekket til næste gang, for der er kun 10 point op til førstepladsen i mesterskabet, så der skal kæmpes for mesterskabet i de sidste to løbsweekender. Desuden handler det også om allerede nu om også at vise næste års mulige sponsorer hele potentialet til at komme videre i karrieren"


Der kom pokaler med hjem fra Fælledparken
(Foto: Mikkel C. Johansen)

Highlights fra løbet kan på Mikkel's hjemmeside, mcjohansen.dk, ses i en spændende onboard film, der tydeligt viser udfordringen fra kørerens synspunkt.

Næste race kan opleves ved Grand Prix Denmark d. 26.-28. august på Jyllandsringen, ved Silkeborg

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Mikkel C. Johansen
  • Fælledparken
  • 07/08/11 - Fælledparken - CHGP
  •