Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legend Car Cup

Padborg Park åbner med gigantisk Legend Car-løb

Legends Cup 
02/05/11 

Legends Car CupDen 7.-8. maj bliver der dansk og internationalt løb i den populære klasse
Legend Car Cuppen er uden tvivl den mest populære nyskabelse i dansk bilsport i de senere år, og når Padborg Park i weekenden den 7. og 8. maj åbner sin niende sæson, vil de små, hurtige racerbiler med det nostalgiske udseende være i centrum. Padborg Open danner nemlig rammen om både den danske sæsonpremiere og en afdeling af den nye Euro Cup, der også tæller løb i Holland, Belgien og Tyskland.
 


De mange kørere i Legend Car Cuppen begynder deres sæson på Padborg Park den 7.-8. maj.
(Foto: Morten Alstrup)

Legend Car Cuppen er kendt for sin hurtige og kontante afviklingsform, hvor det sjældent er den samme kører, der ligger i front fra start til mål i alle løb, og det tegner bestemt heller ikke til at blive tilfældet ved Padborg Open. Den publikumsvenlige klasse har nemlig fået en lille, men ganske betydende ændring af sit reglement i år.

Hidtil har startopstillingen til det løb, der indleder en løbsdag, været afgjort ud fra resultatet af tidtagningen. Sådan bliver det også i år, men blot således, at hurtigste mand starter bagest og langsomste mand forrest, og der vil bestemt ikke være noget incitament til ikke at give den gas også i tidtagningen. Resultatet herfra udløser nemlig præcist lige så mange point som et af de tre løb, der køres hver dag.

Legend Car Cuppen er nu nået op på godt 30 danskejede biler. Ikke alle kommer i action i lørdagens danske mesterskabsafdeling, men der bliver uden tvivl tale om et stort og flot felt. Sidste år var det debutanten Mads Caprani, Randers, der løb med mesterskabet, men alle hans mange konkurrenter vil gøre deres for at bevise, at det var en tilfældighed. Paw Klamer, Haslev, formåede faktisk gennem det meste af sidste sæson at føre tabellen an, men måtte i sidste ende se sig slået af både Mads Caprani og klassens første mester, Lars Lindholst, Kolding.


Paw Klamer skal forsøge at forbedre sit resultat fra 2010-sæsonen, hvor titlen glippede for ham.
(Foto: Morten Alstrup)

Mens lørdagens løb udelukkende tæller til den danske løbsserie, vil der være ekstra udfordring om søndagen, hvor feltet bliver forstærket yderligere med de udenlandske deltagere i Euro Cuppen.

Foruden løb for Legend Car Cuppen kommer Padborg Open også til at være sæsonpremiere for Danish Endurance Championship og løbsklasser som Formel Ford, Syver Race Cup og Super Challenge, mens der også bliver løb for Yokohama 1600 Challenge og Citroën DS3 Cup.

Driftsforeningen Padborg Park

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Mads Caprani
  • Padborg Park
  • 07/05/11 - Padborg Park - Legends Cup
  • 08/05/11 - Padborg Park - Legends Cup - EM
  •