Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car

Honda ProRacing har grund til at være tilfreds

Special Saloon 
03/09/10 

Racing Festivallen på Padborg Park den 28. og 29. august blev endnu en positiv oplevelse for Jakob Borum og hele teamet. SS2 var klart den bedst repræsenterede klasse i weekenden, og der er tæt kamp om topplaceringen i denne klasse. I begge tidtagninger lykkedes det Borum at tage pole position foran Christian Vejby, så der var lagt op til en spændende dyst i de 2 heat
 

Udover kampen om pointene i SSC var der pengepræmier til bilerne med hurtigste, 5. hurtigste og 9. hurtigste omgangstid i heatene. Med gæstevisit af de hurtigere biler fra SCC, kunne man næsten på forhånd regne ud at også denne kamp meget vel kunne komme til at stå mellem Vejby og Borum.


Kampen i SS2 mellem Vejby og Borum spidser til.
(Foto: keldolfert.dk)

Heat 1 blev kørt i tørvej, ligesom første tidtagning. Borum havde en ny type dæk på, og disse fungerede ikke optimalt, bilen havde simpelthen ikke nok greb i asfalten, så Vejby løb både med sejren og hurtigste tid. Ved nærmere eftersyn viste det sig at Borum havde 10. bedste tid og Vejby 9. bedste tid, så tillykke til Vejby ikke bare med sejren, men også med pengepræmien. Vejby var ellers villig til at overdrage pengepræmien til Borum, hvis han bare lovede at holde sig bag ved Vejby i heat 2.


Flot ræs i regnvejr.
(Foto: keldolfert.dk)

Til heat 2 blev det regnvejr, og der kom rigtig meget vand. Normalt et føre der passer Borum udmærket, og det gjorde det da absolut også denne gang. SS2 klassen blev vundet og denne gang havde Borum også hurtigste omgang foran Vejby – men endnu engang sluttede Vejby med 9. hurtigste tid, så også i dette heat løb han med pengepræmien.


Vandkamp.
(Foto: keldolfert.dk)

Der mangler endnu 5 afdelinger af mesterskabet i år, og med Vejby på førstepladsen 4 point foran Borum på 2. pladsen, og med Klostermann i kulissen, så er der lagt op til spændende og tæt ræs.

Vi ses til Grand Prixet!!!

Honda ProRacing, www.proracing.dk
Keld O. Dohm

Læs mere om:
  • Jakob Borum
  • Honda ProRacing
  • Padborg Park
  • 29/08/10 - Padborg Park - Special Saloon
  •