Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTC Cup

Brat afslutning for Joachim Stephansen

DTC Cup 
26/08/09 

Team Telesikring Racing var tæt på at få begge biler igennem Grand Prix Danmark
Efter en dramatisk første del af sæsonen var det meget tæt på, at begge Team Telesikring Racings biler havde gennemført weekendens Grand Prix på Jyllandsringen og dermed for første gang været kommet på pointtavlen i alle løb i en DTC-afdeling. Men et spektakulært sammenstød i finalen forhindrede Joachim Stephansen i at fuldføre det afsluttende efter et par gode indledende heats.
 


(Foto: Jeppe Rimmen)

- Finalen gik ikke helt, som jeg havde forventet, fortæller den unge kører. - Jeg lavede en god start og var med oppe foran, men for enden af publikumslangsiden var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg skulle tage indersporet eller ydersporet.
- Jeg valgte at tage indersporet, for det er normalt det sikreste, når man er så langt oppe, men så holdt Casper Elgaard helt på tværs foran Per Poulsen, som også holdt helt stille, og så kom jeg. Jeg kunne ikke gøre noget. Jeg kunne trække ud, men så ville jeg ramme de andre, for jeg var godt klemt fast derinde. Det var en brat afslutning.

Positive takter
Årets store løbsweekend i Danish Touringcar Championship havde ellers budt på positive takter fra Joachim Stephansen, der efter en uheldig tidtagning var stærkt med igen på selve løbsdagen.
- Vi startede ud i tidtagningen med en opsætning, hvor vi ikke vidste, hvor vi var, forklarer Joachim Stephasen.
- Vi manglede lidt, og det var lidt irriterende, men det fik vi finjusteret til søndag, hvor jeg var sjettehurtigst i opvarmningen, så det var et skridt i den rigtige retning. Det gik også godt i første heat, hvor jeg skulle starte 13’er, for her blev jeg nier. På sidste omgang fik jeg at vide, at Jason Watt havde fået en strafbane, så jeg hang på, men den strafbane blev desværre taget ind. Men nier var også godkendt, for speeden var rigtig god, og det var dejligt.

I andet heat havde Joachim Stephansen en lidt dårlig start, som kostede ham et par placeringer, men han fik atter fart i bilen og endte med at passere sin teamkammerat og blive nummer tolv. Men finalen endte som sagt uden hverken placering eller point.


(Foto: Jeppe Rimmen)

Tilfreds med sit comeback
Joachim Stephansens teamkammerat var denne gang Peter Ager, som efter et lille års fravær atter var tilbage bag rattet af en DTC-racer.

- Jeg er godt tilfreds med indsatsen, siger køreren, som har brugt den første del af året på at være teamchef hos Team Telesikring Racing.


(Foto: Jeppe Rimmen)

- Jeg havde god fart i løbene, men selvfølgelig mangler man noget, når der er tre omgange tilbage. Så mangler man noget race pace og lidt koncentration, men sådan er det. Men ellers synes jeg, at det var ok. Så stærkt synes jeg nu heller ikke, at de andre kører på mit niveau.

Efter en 12. og en 13. plads i de indledende heats endte Peter Ager med at blive nummer ti i finalen.
- Havde man lige haft tid til at øve sig, så havde det nok været bedre, indrømmer han. Alligevel er han glad for Team Telesikring Racings indsats.

- Det var virkelig synd for Joachim, at han blev elimineret i den startkollision i finalen. Han havde vist, at han havde fået mere fart i bilen, og i den nærkamp, jeg havde med ham, gjorde han det også godt. Det er helt klart, at han har gjort fremskridt, siden jeg dystede med ham sidste år.

Team Telesikring Racing


Læs mere om:
  • Joachim Stephansen
  • Peter Ager
  • Team Telesikring Racing
  • Jyllandsringen
  • 23/08/09 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •