Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Jesper Sylvest frontrunner i Advan Cuppen

Advan Cup 
15/08/09 

I forrige weekend gjorde Jesper Sylvest comeback til de danske racerbaner, efter at han har brugt det meste af sæsonen som teamchef for sin 12-årige søn, Nicolai Sylvest, der kører gokart i juniorklassen. Køreren fra Jægerspris gjorde comeback på Padborg Park, hvor han i Advan Cuppen stillede op i en Peugeot 307 fra Havdrup Motorsprot og var i stand til at blande sig med de øvrige kørere forrest i feltet.
 

”Peter havde for 14 dage siden spurgt, om ikke jeg ville hjælpe ham med at tage points fra de andre kører fra den forreste ende af feltet, da teamet havde en ekstra bil,” fortæller Jesper Sylvest om sit comeback. ”Da jeg ikke skulle agere teamchef for min søn Nicolai denne weekend, synes jeg det kunne være spændende at se, om den gamle her stadig var konkurrencedygtig. Det mente jeg jo selv, og det troede Peter også på, at jeg var.”

Efter den første frie træning var han firer, og i tidtagningen blev det til sjettebedste tid for Jesper Sylvest, som efter en god start lå på fjerdepladsen i det første sving og formåede at holde denne placering løbet ud.

”I finaleheatet startede jeg som treer og lå længe i en tre bils-sandwich med etteren,” fortæller Jesper Sylvest. ”Derefter avancerede jeg til andenpladsen og på sidste omgang har jeg tre fjerdedele af bilen foran nummer et, men da jeg ligger på yderen til det sidste sving, formåede jeg ikke at komme forbi den godt kørende Anders Majgaard.”


(Foto: Motorsporten.dk)

”Men hele teamet og jeg selv er yderst tilfredse med indsatsen, især når teamet faste kører Peter Olsen er rykket fra en samlet placering som nummer fire op på en solid andenplads i mesterskabet.”

Sylvest Motorsport


Læs mere om:
  • Jesper Sylvest
  • Havdrup Motorsport
  • Padborg Park
  • 09/08/09 - Padborg Park - Advan Cup
  •