Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

MC-Basen Super Challenge

Weekenden hvor alt kunne ske

Super
Challenge 

12/08/09 

MC-Basen Super ChallengeDet blev en blandet fornøjelse til Super Challenge i weekenden på Padborg Park.
Det var to meget spændende løb hvor vi var blandt hovedaktørerne i begge meget tætkørte løb.
Efter publikums mening var løb 2 det bedste løb i Super Challenge i meget lang tid.
 

Jeg blev 2er i løb 1 efter at havde dystet med Jan Jespersen lige indtil sidste omgang og sidste sving. Jeg havde overhalet ham midt i løbet, men han svarede hurtigt igen og planen var at vente med at slå til sidste omgang. Det lykkedes for enden af langsiden i en super indbremsning fra 261 km/t til 43km/t på ingen tid… jeg var meget tilfreds, 2er og kun 0,5 sek i mål fra nr. 1.


(Foto: Morten Kimer Hansen)

Løb 2 blev en rigtig herre dyst hvor kampen om førstepladsen blev byttet 7 gange under løbet. Steven, Jan og jeg fik lavet et hul til resten af feltet og den indbyrdes kamp begyndte. Jeg endte dog i sandet på næst sidste omgang, da jeg skulle til at line Jan Jespersen op ude i big Mac en for at overhale ham. Forhjulet begyndte at glide og inden jeg fik set mig om gled baghjulet også… så var det løb forbi.
Øv.. men sådan er race. Se løbet på NUTV.dk gå ind på DTC og kør markøren ca 1/3 ind… vi kører lige efter Formel Ford.

Men hele optakten til denne weekend startede for over en uge siden. Vi skulle til Polen og teste affjedring og deltage i det polske Superbike mesterskab. Vi nåede dog kun at køre i alt 20 omgange før den anden dansker i feltet, Kenn Jensen fra Team Skjern Mc highsidede lige foran mig på vej ud af et sving. Hans cykel og jeg lavede en frontal kollision og det blev til en rigtig flyvetur for både Suzukien og jeg. Hverken den, eller jeg så særlig kønne ud bagefter (jeg ved jo faktisk heller ikke om vi var kønne før!!!!)


(Foto: Morten Kimer Hansen)

Det blev til et døgns skruen for mekanikerne, så var der med lånte stumper, polsk mirakelværksted og diverse medicin fra sygehuset en motorcykel og kører klar til at tage kampen op igen…. troede vi. Det blev til 4 omgange i kvalifikationen, så kom jeg ind igen. Jeg kunne simpelthen ikke køre. Det gjorde bare for ondt. Mit venstre knæ var hævet, gul og blå over højre hofte og mine ribben i højre side havde det som om at en damptrommel var kørt over dem….

Drengene skilte cyklen igen!!!! og afleverede de lånte stumper tilbage, så kørte vi 10 timer hjem til Slagelse i dejlig solskin…. klar til at gå ombord i cyklen, da den skulle være klar til denne weekend.

Alt hvad der var værd at splitte af var gået i stykker, den store bestillingsseddel røg af sted til Suzuki, og med hurtig hjælp fra dem fik alle stumper hjem i en fart.

Jeg røg også lige til det store lægetjeck herhjemme, jeg havde brækket et ribben og revet det bagerste korsbånd over i venstre knæ…… Pis. Ikke lige hvad vi havde brug for at få at vide.

Vi blev dog enige om i teamet at lave cyklen klar og så se hvad weekend i Padborg måtte bringe, vi anede ikke om jeg kunne køre og hvor hurtigt jeg kunne køre… i Polen gik det meget langsomt de 4 omgange jeg prøvede….

Fredag nat landede Suzukien på Padborg Park efter at havde fået lavet ny forgaffel hos Hyperpro og kl. 7 lørdag morgen stod Morten og Allan, mekanikerne begravet i cyklen igen for at få den færdig til første kvalifikation.


(Foto: Morten Kimer Hansen)

Første kval blev en anderledes oplevelse. jeg synes jeg kørte superstærkt… men det gik 3 sek. for langsomt og tænkte hvordan finder vi dem!!! Min fornemmelse for hvad der gik stærk kom for tidligt og jeg havde ondt alle steder, noget som jeg godt var klar over at jeg bare skulle vænne mig til!!!


(Foto: Morten Kimer Hansen)

Tilstanden havde jeg ligesom accepteret til kval 2 og min fornemmelse for farten havde jeg revurderet. Jeg fik stille og roligt sat tempoet op og inden kvalen var forbi var jeg i et ok tempo kun 3/10 fra Pole Position og på en 3 plads.. så nu kunne alt ske.

HardingRacing / Team Suzuki Danmark


Læs mere om:
  • Thomas Harding Nielsen
  • Padborg Park
  • 09/08/09 - Padborg Park - Super Challenge
  •