Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Martin Jensen uheldig

Danish
Touringcar
Challenge 

11/06/08 

Martin Jensen kunne efter en femte- og en sjetteplads i de to første løb længe skygge verdensstjernen James Thompson fra sin sjetteplads. På sidste omgang lykkes det Albertslund-køreren at presse Honda-køreren til en fejl for enden af publikumslangsiden, men presset ender, desværre for Jensen, ikke med en overhaling.
 

- Jeg ligger bag Thompson i hele løbet, og da hans bil er helt vildt hurtig, når det går ligeud, er det svært at komme tæt nok på ham til at overhale. Men på sidste omgang lykkes det mig at presse ham til en lille fejl, så jeg kan komme på siden af ham. Rundt i Hestesko-kurven lukker han dog af for mig, så mit baghjul kommer på græsset, og jeg snurrer 180 grader, siger Martin Jensen.

- Det er super ærgerligt, at jeg snurrer rundt i sidste løb, men jeg vil hellere prøve overhalingen end at sidde bagefter og ærgre mig over, at jeg ikke tog chancen, siger Martin Jensen.


(Foto: Kim Igel)

Generelt har weekendens løb været præget af et meget tæt felt, så det er ekstrasvært at overhale på den korte bane, hvor overhalingsmulighederne i forvejen er få. I søndagens første løb ligger Martin Jensen endnu en gang bag James Thompson og mærkekollegaen Tom Pedersen. De to kæmper indædt med en lurepassende Martin Jensen bag.

- Jeg får hurtigt lukket hullet op til Tom Pedersen og James Thompson, og ligger egentligt og venter lidt på, at de skal rode sig ud i et eller andet. Det sker ikke, så jeg må prøve at overhale Tom Pedersen, men det er så svært på denne bane, så det lykkes ikke – desværre, siger Martin Jensen efter løbet.

- Næste gang er det Padborg Park, og jeg har altid haft det godt med den bane, så jeg glæder mig meget til at køre BMW’en dernede, selvom det er en bane, hvor forhjulstrækkerne har det godt. Så jeg tror, at Chevrolet og især Honda vil være stærke dernede, men jeg skal nok også køre min chance, siger Martin Jensen.

Team Den Blå Avis

Læs mere om:
  • Martin Jensen
  • Team Den Blå Avis
  • Jyllandsringen
  • 08/06/08 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet
  •