Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTC Cup

Kasper Jensen er godt kørende i øjeblikket

DTC Cup 
03/10/07 

- og håber på podieplacering ved DM Finalen
Efter en noget uheldig afslutning på Padborg Super Prix, ser Kasper Jensen fra Autoforum Racing Team Silkeborg nu frem mod DM Finalen på Jyllands-Ringen, hvor årets sidste afdeling i Danish Touringcar Championship køres.
 

Efter det flotte løb ved Grand Prix'et på Jyllands-Ringen for en måneds tid siden, hvor Kasper Jensen sluttede på podiet i Privat Cuppen, var forventningerne til Padborg Super Prix naturligvis høje.
Desværre startede weekenden ikke alt for godt for Kasper, der under tidtagningen døjede med bilens setup, som det efterfølgende viste sig skyldtes at en støddæmper havde givet op.
Med en startplacering bagerst i et felt, hvor tiderne var meget tætte, lykkedes det ikke for Kasper at køre sig ret langt frem i feltet i det første kvalifikationsløb, det gik straks bedre i det andet hvor han vandt mange pladser i starten, men en kollision med en konkurrent kostede ham et par omgange senere deltagelsen i det løb.
Tilgengæld kørte Kasper et flot finale løb, hvor han sluttede på 14. pladsen, men ifølge dommerne havde han foretaget en tyvstart, noget han dog var uforstående overfor - men dommene for tyvstart er såkaldte faktadomme, og kan ikke ankes! Dermed rykkede Kasper med en 20 sekunders straf tilbage på 19. pladsen.


(Foto: Motorsporten.dk)

"Det var alt i alt en rigtig uheldig weekend for mig, der startede med den defekte støddæmper, som forhindrede mig i at sætten en god tid i tidtagningen, og som endte med straffen for en tyvstart, som jeg følte var helt uretfærdig. Jeg har efterfølgende set løbet på video, og føler mig nu helt overbevist om at jeg ikke foretog en tyvstart" - er Kasper Jensens kommentar til Padborg Super Prix weekenden.

I weekenden den 13. og 14. oktober køres sæsonens sidste løb i DTC serien, det sker i forbindelse med DM Finalen på Jyllands-Ringen, her tror Kasper Jensen at muligheden for et godt resultat er til stede.

"Vi er meget godt kørerende i øjeblikket, vi har et rigtig godt setup til Jyllands-Ringen, hvilket vi viste ved Grand Prix'et, så endnu en podieplacering i Privat Cuppen er både målet og bestemt også indenfor rækkevidde!" - slutter Kasper Jensen.


Hr. Nielsen

Læs også:
25.09.2007 - Svær weekend for ARTS
Læs mere om:
  • Kasper Juul Jensen
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Jyllandsringen
  • 14/10/07 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •