ARTS
 

Højris sygemeldt

 
24/12/08 - Efter at være blevet nummer 5 i dette års Advan Cup mesterskab, har Autoforum Racing Team Silkeborg køreren Lars Højris Nielsen set frem til 2009, hvor han gerne skulle kæmpe med om mesterskabet - men de planer har nu desværre taget en ny drejning!

Her i ugen op til jul blev Lars Højris indlangt på sygehuset med en dårlig ryg, og her konstaterede lægerne at han har pådraget sig en diskos polaps.
Den triste melding betyder at Lars Højris i første omgang må tilbringe (h)julen på sygehuset, samt at han derefter både skal pleje og træne sin ryg igen - noget der godt kan tage mange måneder.

Dette betyder desværre at Lars Højris i første omgang har måtte sætte sin motorsportskarriere på 'standby', og måske er det endda helt slut for ham som aktiv motorkører.


(Foto: Motorsporten.dk)

Trods de dystre udsigter bevarer Lars Højsis heldigvis sit gode humør, og 'lover' at hans Peugeot 307 EPO racer nok skal komme på banen i 2009, det er blot ikke sikkert at det bliver med ham selv ved rattet.
Han ser flere løsninger foran sig, lige fra at sælge bilen, leje den ud, eller måske være teamchef for et ungt lovende talent.

Fra sygesengen ønsker Lars Højris alle der støttede op om ham i denne sæson en glædelig jul og et godt nyt år.


(Grafik: LN-Motorsport.dk)

"Vi ses på banerne i 2009, hvordan rollen bliver ved jeg ikke endnu, men vær sikker på at jeg nok skal være der" - slutter Lars Højris.


Hr. Nielsen


Copyright 2001-2009, LV-Motorsport og Motorsporten.dk.