ARTS
 

Casper kæmpede med bilen

 
13/06/06 - Da Casper Lind Poulsen fra Autoforum Racing Team Silkeborg ankom til Sturup Raceway, lå han på anden pladsen i Advan Cup'en, og hans plan var at avancere til første pladsen, men sådan gik det desværre ikke.

Den første træning blev kørt lørdag, her kunne Casper komme hjem med en tid på 1:13,174, hvilket var 8. hurtigst. Det til trods at han havde fået Peugeot 307 EPO II raceren gennemgået inden løbet på Sturup Racway, og den var motormæssig i tip top stand.
Tiden var 1,065 sekund langsommere end Christian Pedersen's tid sat i en Renault Megane II. Det betød at der var en del at tænke over, og arbejde med inden kvalifikationen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Kvalifikationen blev kørt lørdag eftermiddag, og det blev nærmest et mareridt for Casper. Han fik sat tiden 1:13,806, det var 2,026 langsommere end pole sitter Peter Olsen der også køre Peugeot 307. Casper's tid rakte til 14. pladsen på startgrid'en

Heat 1 blev kørt søndag formiddag, her fik Casper ikke rigtigt gang i den. Han kom hjem med en 13. plads, 22,922 sekunder efter den sejrende Flemming Schantz.

2. heat skulle Casper så igen starte langt nede i feltet, og han kom weekenden taget i betragtning, ud af det med et fair resultat, Han sluttede på 9. pladsen. Denne gang var det Christian Pedersen i Renault Megane II der trak sejren hjem.


(Foto: Motorsporten.dk)

Så alt i alt var det en race weekend der bare skal glemmes, også selvom Casper stadig er på den samlede anden plads efter denne weekend. Casper kæmpede med bilen hele weekenden, men setup'et blev aldrig helt godt.

Nu tager Casper og teamet en velfortjent sommer pause, men de kommer stærkt tilbage til efterårs sæsonen der starter på Ring Djursland i midten af august. Sommerpausen bruges til at gennemgå bilen og finde de ting som har drillet i slutningen af foråret.

"Vi kæmpede weekenden igennem med opsætningen på Casper bil" - oplyser teamkoordinator Klaus Verner, der denne weekend styrede teamet - "Casper havde fart nok i bilen, men bilen styrede ikke ordentligt, så han satte det hele til i svingene. Ud fra vores erfaringer fra denne wekend, er konklutionen at bilen måske er blevet slået skæv i forbindelse med uheldet på Padborg Park, så sommer pausen skal blandt andet benyttes til at sætte den op i opretterbænken. Men det mest ærgerlige er de dyre point som Casper satte til denne weekend.

Casper er nu 29 point efter mesterskabsførende Kim Lund, mens han har en lille buffer på 12 point ned til Tim Søndergaard på 3. pladsen.

Vejgaard


Copyright 2001-2009, LV-Motorsport og Motorsporten.dk.