ARTS
 

ARTS løfter lidt af sløret

 
16/03/06 - Autoforum Racing Team Silkeborg er blandt de DTC teams der den kommende weekend udstiller deres biler i Bella Centeret i København.

I den forbindelse har teamet netop løftet sløret lidt for hvordan teamets to Peugeot 307 EPO racere kommer til at se ud den kommende sæson.
Bilen på billederne er den som Jason Watt skal køre i år, den er stadig under opbygning, blandt andet var den igår hos Handi Mobil for at få tilrettet håndbetjeningen, idag bliver den delvis dekoreret.



(Foto: ARTS / Anders Kroer)

For de racerfans som ikke bare vil nøjes med at kigge på Jason Watt's racer, bliver der søndag også mulighed for at komme med ud og køre en tur i den.
Søndag afholdes der 'Racing Festival' og her kan man blandt andet købe sig til en tur med Jason Watt i ARTS raceren.
Overskuddet fra dette arrangement går ubeskåret til UNICEFs hjælpearbejde for verdens børn gennem UNICEF Danmark - en god sag som ARTS teamet fuldt ud støtter.


Hr. Nielsen


Copyright 2001-2009, LV-Motorsport og Motorsporten.dk.