ARTS
 

Ny bane - nyt setup

 
26/05/04 - Travlhed hos team VM Zinc Umicore
Med tre biler der skal have ændret deres setup totalt i forhold til forrige weekends løb, samt en racer der trængte til 'fransk vask og strygning', så har der i denne uge være travlhed hos Team VM Zinc Umicore.

David Falch's Peugeot 307 EPO-2 havde fået en hård medfart nede på Padborg Park, og den er siden blevet rettet op, malet og dekoreret, så den nu igen ligner de to andre Team VM Zinc Umicore racere.
Ud over opretningen af Falch's racer, så skulle racerne have ændret deres setup fra den opsætning der passede til den flade Padborg Park, og til et der passer den kuperede Ring Djursland, hvor weekendens løb skal køres.


De tre Team VM Zinc Umicore kører ligger nu i front af mesterskabet.
(Foto: Motorsporten.dk)

Team VM Zinc Umicore kommer til Ring Djursland, som de tre førende kørere i Yokohama Cup mesterskabet for biler mellem 1601 og 2000 cc3, og det er teamchef Lars Vendelbo's plan at beholde disse pladser:
"Denne weekend skal vi kører ala DTC med 'Super Pole' og hvad dertil hører. Det er selvfølgelig noget helt nyt indenfor Yokohama Cuppen, men David Falch har været vant til denne form for kvalifikation fra sine go kart dage, så jeg forventer at han vil klarer sig godt her. Klaus Verner har altid betegnet Ring Djursland som 'sin' bane, og da han altid har været hurtig på kolde dæk, så skal han nok også klarer sig godt i 'Super Pole'. Og hvad mig selv angår, så har jeg ikke tænkt mig at vente på nogen" - slutter Lars Vendelbo af.

Til søndagens løb får Team VM Zinc Umicore forstærkning fra Peugeot Sport Engineering i Slangerup, hvorfra Søren Blume kommer til Ring Djursland, for at bistå teamet med sin viden og ekspertise.


Hr. Nielsen


Copyright 2001-2009, LV-Motorsport og Motorsporten.dk.