Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

LV-Motorsport vil slutte med maner

Danish
Touringcar
Challenge 

27/09/05 

Sæsonen igennem har såvel kørerne som teampersonalet hos LV-Motorsport udviklet sig, og de er nu alle opsatte på at slutte teamets første sæson i Danish Touringcar Championship med et godt resultat.
 

2005 sæsonen har været noget af et læreår for LV-Motorsport, men alle er kommet godt efter det, således at der nu er kommet godt speed i bilerne og kørerne har fundet ind i rytmen i klassen.

Den kommende weekend køres årets sidste mesterskabsløb - DM Finalen - på Jyllands-Ringen ved Silkeborg.
Udover at være sæsonens sidste DTC løb, så bliver det også den ene af kørernes sidste løb, idet Klaus Verner lægger hjælmen på hylden efter denne sæson, for at hellige sig sønnen Kevins MotoCross karriere.
Som det ser ud i øjeblikket, så fortsætter teamets anden kører, David Falch, i teamet den kommende sæson.

Men først skal DM Finalen overstås, og her er begge kørere opsatte på at slutte af med maner.

David Falch der var så uheldig at udgå i det forrige løb med brændte udstødningsventiler, håber at mekaniken holder denne gang:
"Nu er det sidste chance for at vinde i år, og jeg føler at vi er på rette kurs, hvilket man også kunne se ud af vores tider på Padborg Park for 14 dage siden" - udtaler David Falch - "hvis vi slipper for mekaniske uheld, så er en top tre placering, eller måske en sejr, i Privat Cuppen ikke uden for rækkevidde."


David Falch.
(Foto: Motorsporten.dk)

Klaus Verner der altså kører sit sidste motorløb i denne omgang, ønsker at slutte af med maner, og han føler at han har kortene på hånden til det:
"Med den vejrudsigt, samt med det gode regnsetup vi har, kombineret med den fart som vi har fået i bilerne - og som jeg viste ved det foregående løb på Padborg Park, så er en podieplacering ikke udelukket - hvis bare materiellet holder! Ligeledes har jeg den fordel denne weekend, at jeg er med hele weekenden, så jeg forhåbentligt ikke skal starte bagerst. Målet er helt klart at slutte sæsonen med en podieplads i Privat Cuppen" - konstatere han.


Klaus Verner.
(Foto: Motorsporten.dk)

Sportsdirektør Lars Vendelbo fra LV-Motorsport udtaler her før DM Finalen:
"Udover problemet med Davids udstødningsventiler, så har det kun været nødvendig med almindelig service på racerne op til det kommende løb. Så vi er klar - helt klar - og jeg er overbevist om at begge vores kørere kan klare sig godt i Privat Cuppen, og specielt hvis det bliver lidt fugtig i vejret!"


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 02/10/05 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •